- De kan ikke udstå hinanden
Fodboldhistoriker og forfatter Michael Kjærbøl har kigget på en af Premier League-rundens kommende kampe. Dette er første del af en serie.
Et traditionelt hadeopgør i London
Blandt de mange lokale derbies i Londonområdet, er opgørene mellem Fulham og Brentford et af de mest intense og hadefulde. Fansene af de to klubber kan generelt ikke udstå hinanden.
Igennem tiden er det blevet til hele 66 indbyrdes konfrontationer. Men ganske karakteristisk for de to klubbers historik, har de blot haft 4 kampe imod hinanden på engelsk fodbolds øverste hylde – i den bedste række. Det er rammende, fordi både Brentford og Fulham traditionelt har haft vanskeligt ved at begå sig i den absolutte top. Faktisk har ingen af de to klubber nogensinde vundet et større trofæ.
Tørstige arbejdere i Vestlondon
Brentford FC har været en del af det professionelle game siden 1920. Den daværende hjemmebane Griffin Park var et ganske massivt stadion med plads til knapt 40000 tilskuere, og stemningen var ofte yderst intens. Således i en hjemmekamp i 1925, hvor utilfredse supportere invaderede banen og slog på tæven mm., under en kamp mod Brighton. Det afstedkom en stor skandale i datiden.
Hjemmepublikummet i den vestlige Londonforstad var primært af den jævne arbejderklasse, og mange var af den tørstige slags. Griffin Park var kendt som ”stadionet med pubber på alle 4 hjørner”, og arenaen var opkaldt efter sponsoren, Fuller-bryggeriets logo (en grif). De øl-trængende sjæle kunne således føle sig hjemme i Brentford FC’s base.
The Bees (egentlig blot B’s) havde en regulær storhedstid i 1930’erne, hvor arbejderklubben rykkede op i 1. division og fik adskillige flotte placeringer i top-6. Under den legendariske manager Harry Curtis – der sad i chefstolen i næsten 23 år – snusede Brentford endda til mesterskabet i 1937-38, hvor man lå nummer 1 i 17 runder i træk. Til sidst mistede Brentford-bierne brodden og løb tør for energi med en samlet 6. plads.
Fortsættes…..
