Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bruno Fernandes siger undskyld til Erik ten Hag

Af Morten Jørgensen
03.11.2024 Kl. 21:53

Manchester Uniteds anfører Bruno Fernandes har nu afsløret, at han har sagt undskyld til Erik ten Hag.

I mandags blev den hollandske manager fyret i Manchester United efter en stribe af skuffende resultater.

Læs også: Derfor slap Lisandro Martinez for rødt 

Det ramte Erik ten Hag hårdt at blive fyret, gik meldingerne på. Den fyreseddel følte Bruno Fernandes sig også medskyldig i.

Anføreren for Manchester United har derfor også været ude med en undskyldning til hollænderen. 

– Jeg gav mig altid 100 procent, og Erik ten Hag er klar over det. Jeg talte med ten Hag og undskyldte over for ham, for jeg var skuffet over, at han var fyret, og jeg forsøgte at hjælpe ham. 

– Jeg scorede ikke mål. Vi scorede ikke mål, og jeg føler mig ansvarlig, siger Fernandes ifølge Fabrizio Romano.  

Læs også: Se højdepunkter fra United – Chelsea

I denne sæson er 30-årige Fernandes nu noteret for tre scoringer og fem assists i 15 kampe for De Røde Djævle. 

Gennem de seneste sæsoner har portugiseren også været en nøglefigur på holdet hos den engelske storklub. 

Fernandes’ kontrakt med klubben løber frem til sommeren 2027, og han kan nu se frem til at få landsmanden Rúben Amorim som træner. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce