Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Av, United: Sætter kedelig rekord

Af Mikkel Wittorff Hollmann
04.11.2024 Kl. 06:38

Manchester United fik ét point, da de søndag mødte Chelsea, men det var ikke nok til at undgå en meget ærgerlig rekord.

For kampen var De Røde Djævles tiende Premier League-kamp i år, og den bragte dem op på en total på 12 point.

Det er det laveste pointantal Manchester United har haft efter ti runder af en Premier League-sæson.

Det skriver statistikmediet Squawka på det sociale medie X.

Manchester United fik i sæsonerne 14/15 og 19/20 i alt 13 point ud af de første ti runder, og det er indtil i år de dårligste sæsonstarter holdet fra Old Trafford har haft i den hjemlige liga.

Men denne Premier League-sæson blev altså sæsonen, hvor United satte en negativ rekord.

Læs også: Lokalavis fælder hård dom over Højlund

Manchester United har øjensynligt haft en sæsonstart. En start, der for en uge siden kostede Erik Ten Hag jobbet som manager i klubben.

Fremover er det Rúben Amorim, der skal forsøge at skaffe bedre resultater til United, men indtil portugiseren tager over, er Ruud van Nistelrooy manden med ansvaret i Manchester.

I midtugen får Manchester United besøg af PAOK i Europa League, inden det i den kommende weekend igen er Premier League-fodbold, der er på plakaten.

Her kommer Mads Hermansen og Leicester på besøg.

Seneste nyt

Annonce
Annonce