Stort medie: PL-klub er interesseret i Vinicius
Vinicius Junior overvejer sin fremtid, og hans agenter skal i de kommende uger mødes med Real Madrid, mens Chelsea, PSG og Al-Hilal lurer i kulissen.
Det skriver MARCA.
Ifølge den store spanske sportsavis havde Vinicius selv et møde med Real Madrid-ledelsen i tiden op til Ballon d´Or. Et andet medie SPORT skriver, at brasilianeren skulle være åben for muligheden for at forlade Spanien.
Real Madrid ønsker at forlænge stjernespillerens kontrakt. Den løber pt. til 2027.
Forhandlingerne er dog endnu ikke skudt i gang, hedder det sig, og i stedet for at indgå i disse, har Vinicius Junior takket klubben for interessen.
Han venter efter sigende på, at kontraktforhandlingerne går i gang, men i kulissen eksisterer også et astronomisk tilbud fra Saudi-Arabien.
Læs også: Vigtig medarbejder forlader Arsenal
7,5 milliard
Tilbage i august blev brasilianeren tilbudt en femårig kontrakt med en løn på sammenlagt 7,5 milliarder kroner. Det ville med flere længder have gjort ham til verdens bedst betalte fodboldspiller.
Så mange penge kan selv Chelsea og PSG næppe betale.
Ifølge SPORT står flere klubber i Saudi Arabien fortsat klar, og mediet spekulerer i, om Vincius Junior er ved at være træt af rampelyset. Det nævner spillerens kamp med folket, rivaliserende spillere og dommere samt den nylige Ballon d´Or-nedtur som faktorer, der har givet håb for klubber i Saudi Arabien.
Der skulle være kontakt mellem flere klubber og superstjernens lejr.
Vinicius Junior, som selv afviste et skifte i sommer, har en frikøbsklausul på 7,5 milliarder kroner. Han har været i Real Madrid siden 2018, hvor han kom til fra barndomsklubben Flamengo. Han står noteret for 58 mål i La Liga og 91 i alle turneringer for de forsvarende vindere af Champions League.
På landsholdet har Vinicius spillet 35 kampe, men blot fundet nettet fem gange.
Læs også: Dansker bliver i storklub