Se højdepunkterne: Brentford tabte efter helt vild afslutning
Det sluttede helt vildt, da Fulham og Brentford mandag tørnede sammen på Craven Cottage.
Længe så det ud til, at Brentford skulle løbe med alle tre point, men med to mål i overtiden vendte Fulham det hele på hovedet, og så var det Joachim Andersens mandskab, der kunne gå fra banen med en sejr.
Efter bare 24 minutters spil sendte Vitaly Janelt ellers Brentford på sejrskurs.
Den tyske midtbanespillers scoring så længe ud til at blive kampens eneste.
Læs også: Arne Slot med vild melding om Salah
Men efter 82 minutter sendte Fulham walisiske Harry Wilson på banen – og han ville det ganske anderledes.
Først dukkede han op efter 92 minutters spil, og fem minutters senere – i syv minutters overtid – scorede han så igen til slutresultatet 2-1.
En helt vild afslutning på kampen, der altså gav Fulham tre point, mens Brentford måtte se sig slået i de absolut sidste minutter.
Brentford får chancen for at rejse sig, når de i den kommende weekend skal i kamp igen. Her kommer Bournemouth på besøg på Brentford Community Stadium.
Fulham skal igen i næste weekend møde et London-mandskab. De hvidblusede skal på besøg hos Crystal Palace på Selhurst Park.
Du kan se højdepunkterne fra det vilde mandagsmøde i toppen af artiklen.