Thomas Frank reagerer på vildt nederlag
Mandag aften var en hård en af slagsen for Thomas Frank og Brentford.
Da tillægstiden begyndte så det ud til, at Brentford skulle besejre Fulham. På to Harry Wilson-mål i overtiden vendte Fulham dog det hele på hovedet, og så måtte Brentford gå fra banen som tabere.
En vild, vild afslutning, der velsagtens er den absolut mest medrivende i årets Premier League indtil videre.
Læs også: Vildt: Bayern vil hente Burnley-profil
Men selvom afslutningen var medrivende og underholdene, var det selvsagt ikke sjovt at være Brentford i kølvandet på kampen.
En kamp, som Thomas Frank nu sætter ord på.
– Jeg synes ikke, vi rammer vores højeste niveau i dag, men det er meget svært at spille 38 perfekte kampe, særligt i Premier League.
– Så hvis du ikke kan ramme dit højeste niveau, må du arbejde hårdt og vise karakter, hvilket jeg synes vi gjorde i kampen.
– I anden halvleg forsvarede vi for meget. Vi var ikke gode nok på bolden, og vi kom ikke ud – men vi forsvarede fantastisk. De måtte bruge en smule magi for at bryde os ned, lyder analysen fra Thomas Frank til Brentfords hjemmeside.
Brentford får chancen for at rejse sig, når de i weekenden skal i kamp i Premier League igen.
Her kommer Bournemouth på besøg på Brentford Community Stadium.