Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal har udset sig dyr Premier League-profil

Af Mikkel Wittorff Hollmann
05.11.2024 Kl. 09:07

Der er et stykke tid til transfervinduet åbner, men Arsenal har alligevel gang i de indledende øvelser.

For holdet lurer på en profil i en konkurrerende Premier League-klub.

En meget dyr en af slagsen.

Det skriver The Mirror.

Det er Mohammed Kudus, West Hams offensive profil, der angiveligt tiltrækker sig interesse fra The Gunners.

Læs også: Medie: Liverpool, Arsenal og Tottenham flokkes om svensker

Det gør han blandt andet fordi Arsenals Leandro Trossard muligvis er på vej til Saudi-Arabien, hvor han tiltrækker sig interesse fra Al-Ittihad, skriver The Mirror.

Avisen mener at vide, at Mohammed Kudus koster svimlende 800 millioner kroner.

Ghanesiske Mohammed Kudus er en helt central spiller for West Ham, hvor han spiller fast på holdets venstre kant.

Mohammed Kudus slog sit navn fast i Danmark hos FC Nordsjælland, hvor han blev en gigantisk profil i en meget ung alder. Siden fulgte et stort salg til Ajax Amsterdam i 2020. Her etablerede Kudus sig ligeledes som en vigtig spiller, inden West Ham hentede ham til Premier League i 2023.

West Ham betalte angiveligt i omegnen af 320 millioner kroner, da de hentede ham i Ajax sidste år. Nu ser det ud til, at The Hammers kan tjene stort på et potentielt salg til Arsenal.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce