Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu har Liverpool gjort det 100 gange

Af Mikkel Wittorff Hollmann
05.11.2024 Kl. 10:43

100.

Så mange gange har Liverpool formået at gøre det, de gjorde i weekenden, da de besejrede Brighton.

For Liverpool kom bagud i kampen, da Ferdi Kadioglu bragte Brighton foran på Anfield efter bare 14 minutters spil.

Læs også: Jesper Lindstrøm stiktosset efter nederlag

Siden scorede Cody Gakpo, inden Mohamed Salah bragte Arne Slots mandskab på 2-1, der også blev kampens resultat.

Dermed vandt Liverpool en kamp, hvor de ellers var bagud, og det har de gjort før. Faktisk var det gang nummer 100, at Liverpool formåede at gøre det i en Premier League-kamp.

Det skriver statistikmediet OptaJoe på det sociale medie X.

Liverpool er det tredje hold, der runder den milepæl. Før dem har også Manchester United og Tottenham rundet 100 sejre, hvor de var bagud undervejs. Tottenham har formået det 112 gange, mens Manchester United har formået det 110 gange.

Liverpool skal i kamp i Champions League tirsdag aften.

Her venter Bayer Leverkusen, der gæster Anfield. Bayer Leverkusen er forsvarende tyske mestre og ledes af Xabi Alonso, der tidligere har repræsenteret Liverpool som spiller. Spanieren vender dermed tilbage til Anfield, der førhen var hans hjemmebane.

I den kommende weekend står der igen Premier League-fodbold på plakaten for Liverpool. Her venter Aston Villa på eget græs.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce