Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lokalavis: Højlund er med i Amorims idealopstilling

Af Mikkel Wittorff Hollmann
05.11.2024 Kl. 11:06

Rasmus Højlund kommer til at være med, når Rúben Amorim sætter sin idealopstilling i Manchester United.

Det mener i hvert fald flere af journalisterne på Manchester Evenings News.

For tre af avisens journalister har givet deres bud på, hvordan Rúben Amorims idealopstilling kommer til at se ud, når han overtager roret i Manchester United – og her er der gode nyheder til Rasmus Højlund.

Læs også: Jesper Lindstrøm stiktosset efter nederlag

For de har alle tre Rasmus Højlund på holdet – helt fremme som Manchester Uniteds centrale angriber. De er dog en smule uenige om, hvem der skal flankere den tidligere Atalanta-målsluger.

Mens der er godt nyt til Rasmus Højlund, er der dog det modsatte til Christian Eriksen.

Ingen af de tre idealopstillinger har Christian Eriksen med, og skal man tro Manchester Evening News’ journalister, kan Uniteds danske nummer 14 derfor se ind i en hel del mindre spilletid end det, han fik i Erik Ten Hags sidste tid på Old Trafford.

Her var Eriksen mere eller mindre fast starter, og danskeren kvitterede da også med flere gode præstationer.

Manchester United skal i aktion torsdag. Her venter græske PAOK, der gæster Old Trafford i Europa League.

I den kommende weekend får Manchester United besøg af Leicester, når der igen er Premier League-fodbold på programmet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce