Rasmus Højlund bliver medejer i dansk virksomhed
Rasmus Højlund har købt sig ind i den danske virksomhed STATE Drinks.
Manchester United-spilleren er nu en del af ejerkredsen, oplyser Danni Møgelvang, som er CSO & Partner i virksomheden.
Læs også: Manchester United blev snydt, siger Howard Webb
– Et kæmpestort velkommen til vores nyeste medejer Rasmus Højlund. Sikke en tilføjelse, skriver han på LinkedIn.
– I de fleste aspekter af sport og forretning handler det om at sætte det helt rigtige hold. Det er et meget stort fokus for os, og med Rasmus ombord er vi nu endnu tættere på den perfekte startopstilling.
Også de danske stjerner Christian Eriksen og Caroline Wozniacki er med i ejerkredsen i STATE Drinks.
I 2023 var virksomheden i stand til at øge sin omsætning med 40 procent. Det skyldes blandt andet et større salg i udlandet.
Til gengæld faldt resultatet med omkring en million kroner, så der kun var et overskud på 839.000 kroner sidste år.