Danmark daler på vigtig liste
Danmark har to repræsentanter i europæisk fodbold i denne sæson. Torsdag aften skuffede de begge.
FC København formåede med hiv og sving at få ét point, da de spillede 2-2 med Istanbul Basaksehir på eget græs i Parken.
FC Midtjylland tabte i Rumænien, da de krydsede klinger med FCSB.
Det var ikke blot ærgerligt for de to klubber, men også for dansk fodbold helt generelt.
Læs også: Van Nistelrooy giver benhård Højlund-besked
For resultaterne betyder, at Danmark nu daler på en meget vigtig liste. Nemlig koefficientlisten.
Danmark kæmper med Skotland, Grækenland og Schweiz i området omkring listens 15. plads – og efter gårsdagens resultater blev Danmark overhalet og er nu nummer 16.
Læs også: Nu åbner Osimhen op om transferplaner
Danmark er fortsat betydeligt foran Sverige, der er nummer 22 på listen. Dog er Norge et pænt stykke foran Danmark. De er således placeret som nummer 11.
Det er særdeles vigtigt at ende i top-15 på koefficientlisten, fordi det sikrer, at Superligaen kan få fem pladser i de europæiske turneringer.
I år er det kun FC København og FC Midtjylland, der er nået til de europæiske turneringer.
FC København er en del af Conference League, mens de forsvarende mestre fra FC Midtjylland er med i Europa League.