Mikel Arteta sender spydig stikpille
Chelsea og Arsenal delte i porten, da de to hold mødtes på Stamford Bridge søndag.
Gabriel Martinelli scorede for The Gunners, mens Pedro Neto bragte balance i regnskabet ti minutter senere.
Men der var et hold, der ville det mere end det andet.
Læs også: Åh nej: Dansk landsholdsstjerne er blevet skadet
Sådan lød det i hvert fald fra Arsenals manager Mikel Arteta på bagkant af opgøret.
– Jeg synes, vi fortjente det, vi jagtede det, og vi ville det mere end nogen anden på den bane.
– Men til slut formåede vi ikke at vinde, så det er skuffende. Men også stoltheden over, at holdet er i stand til, med alle de udfordringer, vi har, at komme her og spille på den måde, vi gjorde i dag, lød det fra Mikel Arteta til Viaplay.
Chelsea og Arsenal var á point før søndagens opgør – det ændrer det uafgjorte resultat i sagens natur ikke på.
Med resultatet er Arsenal fortsat placeret som nummer fire i Premier League. Her har holdet hele ni point op til Liverpool, der topper rækken.
I Arsenals første kamp efter landskampspausen skal de møde et hold, der noget overraskende har samme pointantal som dem selv.
Her får de besøg af Nottingham Forest, der indtager Premier Leagues femteplads efter en forrygende sæsonstart.