- Han kan blive fyret når som helst
Julen Lopetegui er kommet under et gevaldigt pres hos West Ham.
Efter 0-0 mod Everton i den seneste kamp, har The Hammers blot vundet tre ud af klubbens første 11 kampe, og man er at finde på en 14.-plads i Premier League.
LÆS OGSÅ: Amorims første signing? United kontakter storklub
Efter Moyes’ afsked i den forgangne sæson, blev Lopetegui udstyret med opgaven for at sikre, at klubben som minimum holdt status quo. Noget, der dog indtil videre ikke er lykkedes.
Samtidig brugte klubben godt med penge på transfermarkedet i sommerens løb, og derfor forventer man et stort udbytte.
Men det kan være, at det aldrig kommer.
Ifølge Mick Brown, der er tidligere talentspejder hos West Ham, kan en fyring af Lopetegui hænde når som helst.
– Situationen hos West Ham er meget volatil.
– Han kan miste sit job og blive fyret med øjeblikkelig virkning, når som helst, tingene kan ændre sig med lynets hast.
– Jeg er ikke sikker på, hvor godt forholdet er mellem manager, sportsdirektør og ejer, men i begyndelsen af sæsonen var det ikke godt, ved jeg.
– De hentede en masse spillere til ham, og der er ikke mange af dem, der har leveret noget som helst endnu.
– Det sætter ham blot under endnu mere pres, for hvis de bruger mange penge, vil de også se et afkast.
– Da han blev ansat for at tage over efter Moyse, forventede de, at han overtog hans ståsted, og at han flyttede dem op i tabellen.
– I sidste ende har resultaterne dog ikke været gode nok. De var heldige i sejren over Manchester United, og man kan argumentere for, at det samme var tilfældet mod Palace.
LÆS OGSÅ: Supercomputer: City stødes af tronen
– Fra hvad jeg har hørt, så var de klar til at give ham noget tid, men tiltroen til ham fordufter hurtigt, siger Brown til Football Insider.