Jack Grealish i chokskifte?
Jack Grealish bliver nu sat i forbindelse med et skifte, der vil vække stor opsigt.
Den engelske landsholdsspiller bliver nemlig nu sat i forbindelse med Tottenham. Allerede i januar rakte London-klubben ud til Manchester City i et håb om at kunne hente ham.
Igen i sommerens transfervindue forsøgte den danske sportsdirektør Johan Lange at slå kløerne i midtbanespilleren.
Nu forsøger Tottenham sig så endnu engang, lyder det fra Football Transfers.
Johan Lange var også involveret, da Jack Grealish senest skiftede klub. Dengang arbejdede danskeren i Aston Villa, som tjente kassen på at sælge englænderen.
Johan Lange er nu at finde i Tottenham, og det lader til, at klubben har store ambitioner. Idéen om at handle i Manchester City vil formentlig blive ganske dyr.
For selvom Grealish aldrig har slået igennem for alvor i Manchester City, har han stadig kontrakt til sommeren 2027.
Læs også: Roony Bardghji genoptræner med PL-profil
Manchester City betalte også omtrent 875 millioner kroner for ham, da han blev købt for tre år siden.
Sidenhen har han spillet 135 kampe for Manchester City, hvor det er blevet til 14 scoringer og 20 assists.
Det er de ganske få målinvolveringer, som Grealish især er blevet kritiseret for i de seneste år.
Derudover har han også været ramt af en række mindre skader. Tilsyneladende har det dog ikke skræmt Tottenham.