Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lille PL-klub vil udfordre giganter

Af Christian Frese
12.11.2024 Kl. 16:14

Carney Chukwuemeka ved, at han skal finde sig en ny klub. Til gengæld er der rigeligt med bejlere til Chelsea-spilleren.

Ifølge journalisten Simon Phillips er Ipswich Town klar til at udfordre giganterne AC Milan og FC Barcleona for den 21-åriges underskrift. Det skriver Caught Offside.

Ipswich skulle ifølge Phillips have den fordel, at Chukwuemeka foretrækker at blive i England. Journalisten tilføjer, at Chelsea måske kan udnytte Chukwuemeka til at få fingrene i Ipswichs angriber Liam Delap, som The Blues skulle følge.

Den engelske midtbanemand Chukwuemeka har endnu ikke fået en eneste kamp i Premier League i indeværende sæson. Faktisk har han end ikke kunnet tilkæmpe sig til en plads på bænken. Sølle 52 minutters fodbold har han spillet på den anden side af sommerferien.

Chelsea betalte Aston Villa 140 millioner kroner for Chukwuemeka i 2022. I sæsonerne under Graham Potter, Frank Lampard og Mauricio Pochettino fik han i alt 23 ligakampe, men Enzo Maresca har ikke haft samme fidus til ham.

Chukwuemekas kontrakt løber til 2028.

Læs også: United vil hente Chelsea-stjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce