Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand revser stor profil og cheftræner

Af Christian Frese
12.11.2024 Kl. 16:34

Rio Ferdinand er langtfra imponeret af Noni Maduekes ageren i forbindelse med udskiftningen mod Arsenal.

Efter at Gabriel Martinelli havde bragt The Gunners foran i anden halvleg, valgte Enzo Maresca at erstatte den unge englænder med Mykhailo Mudryk. Og det var Madueke ingenlunde tilfreds med.

For den 22-årige stormede direkte ned i omklædningsrummet, og selvom han kom tilbage til bænken senere i opgøret, slipper han ikke for kritik fra Ferdinand.

– Det er respektløst overfor dine holdkammerater. Det er et ungt hold. Hvor er de erfarne spillere, som træder til og siger: ”Woah, vi accepterer ikke det her”. Og jeg forstår hans tanker, men samtidig forstår jeg ikke, hvorfor man gør det, siger Ferdinand i podcasten Rio Ferdinand Presents ifølge talkSPORT.

Efter kampen forsvarede Maresca sin spillers reaktion og sagde, at spillerne altid er sure, når de skiftes ud. Men den var ikke gået i United, mener Ferdinands tidligere holdkammerat Owen Hargreaves.

– Vi ville aldrig have gjort det, fordi Sir Alex (Ferguson) ville have sparket din røv, siger Hargreaves, der får opbakning fra Ferdinand.

Læs her alt om Chelsea

– Det er der, at manageren kommer ind. Jeg synes, at det er grotekst, at manageren (Maresca, red.) forsvarer ham. Og det er derfor, at jeg ikke kan være manager, fordi jeg kunne ikke komme ud og spille det spil, hvor du siger: ”Ja, han lavede en fejl, men (han er en god knægt, red.).

Ferdinand mener i stedet, at Maresca skulle have tildelt Madueke en bøde på to ugers løn, altså i millionklassen.

Trods Maduekes utilfredshed ramte Maresca delvist rigtigt med udskiftningen. I hvert fald fik Chelsea efterfølgende udlignet til slutresultatet 1-1.

Læs også: Chelsea-spiller har tre muligheder

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce