Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legende stopper efter 25 år

Af Emil Plovgaard
12.11.2024 Kl. 17:20

63-årige Gary Lineker forlader det populære BBC-program Match of the Day (MOTD) ved sæsonens udgang.

Efter VM-slutrunden i USA i 2026 trækker han sig så helt fra stationen, skriver The Sun.

LÆS OGSÅ: Afsløring: David Coote må ikke dømme disse to klubber

Aftalen er allerede på plads, kunne fodboldredaktør på BBC Sport, Alex Kay-Jelski, fortælle.

– Gary er en verdensklasse vært.

– Vi er tilfredse med, at han står i spidsen for vores dækning af den næste VM-slutrunde, og at han fortsætter med at føre vores livedækning af FA Cuppen.

– Efter 25 sæsoner trækker Gary sig tilbage fra MOTD. Vi ønsker at takke ham for alt, han har gjort for dette program, som har tiltrukket millioner af seere hver eneste uge. Han bliver savnet stort på programmet, men vi er så glade for, at han bliver på BBC for at fortsætte med at præsentere livefodbold, lyder det fra Kay-Jelski.

Gary Lineker er en af de ansatte, der tjener mest hos BBC, og han har haft rollen som vært på Match of The Day siden 1999. Spekulationer angående hans fremtid har dog cirkuleret i de seneste måneder.

Det er endnu uvist, hvem der skal afløse Gary Lineker, men ifølge bookmakerne er Mark Chapman favorit til jobbet.

Lineker, der fylder 64 år senere på måneden, indrømmede i sidste uge, at han nok snart er nødt til at skrue ned for tempoet.

LÆS OGSÅ: United-stjerne redder passager på fly

– Det kan jeg gøre. Om det bliver trofæet, ved jeg ikke. På et tidspunkt er jeg nødt til at sænke tempoet. Jeg bliver gammel, lød det fra Lineker.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce