Revser Ballon d’Or: Overså den bedste spiller i Premier League
Det var Manchester Citys spanske Rodri, der snuppede dette års Ballon d’Or efter en glimrende sæson for både klub og land.
Det lykkedes ham at få fingrene i karrierens fjerde Premier League-titel og EM-trofæet.
LÆS OGSÅ: Federico Chiesa på vej mod chokskifte?
Vinicius Junior, Jude Bellingham og Dani Carvajal sluttede henholdsvist som nummer to, tre og fire, mens Erling Haaland dumpede ind på en femteplads.
En spiller, der imidlertid ikke var iblandt de 30 nominerede til Ballon d’Or, var Liverpools Mohamed Salah. Det på trods af, at han scorede 25 mål i 44 kampe i en sæson, hvor Liverpool vandt både Carabao Cuppen og sikrede sig kvalifikation til Champions League.
Ifølge den tidligere Arsenal-stjerne Robert Pirés er det et tegn på, at de, som bestemmer tingene, ikke ved noget som helst om fodbold.
– Mohamed Salah er den bedste spiller i Premier League.
– Han har en fantastisk mentalitet, og hans niveau overrasker mig ikke, for han er en af de bedste spillere i Europa og i verden.
– I Egypten ved man, at han er den bedste på landsholdet, men det, som han gør hos Liverpool, er i sandhed forrygende.
– Han har fastholdt sit niveau i mange år, hvor han har spillet forskellige roller, scoret mål og lagt op til disse.
– Salah blev uretfærdigt behandlet ved ikke at komme med på Ballon d’Or-listen. Det er et tab for listen, ikke for Salah. Det er ikke spillernes skyld; det er journalisternes.
LÆS OGSÅ: Alexander-Arnold tæt på skifte
– Mange store spillere, såsom Thierry Henry, Xavi og Andrés Iniesta vandt heller aldrig prisen.
– Salahs fravær fra nomineringslisten hos Ballon d’Or viser, at nogle folk ikke ved ret meget om fodbold, siger Pires i et interview med MBC MASR 2.