Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Amorim træffer stor beslutning om Christian Eriksen

Af Emil Plovgaard
12.11.2024 Kl. 21:35

Christian Eriksen ventes at forlade Manchester United ved udgangen af denne sæson, hvor hans kontrakt med klubben ophører.

Det oplyser den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

LÆS OGSÅ: – Manchester United har hentet den bedste i verden

Den nye boss i klubben, Ruben Amorim, ønsker at bygge et ungt og energisk hold op fra bunden, og her har Christian Eriksen altså tilsyneladende ingen rolle at spille.

Christian Eriksen begyndte den nye sæson i periferien under Erik ten Hags ledelse, og der var rygter om, at han kunne lande et sent skifte i sommerens transfervindue.

Siden kæmpede den 32-årige dansker sig dog tilbage til holdet, og han har indtil videre startet inde i fem Premier League-kampe i denne sæson.

Amorim har nu overtaget roret hos klubben, og det ventes, at den 39-årige portugiser vil foretrække en række ændringer.

Blandt andet vil glemt United-spiller få chancen, mens det modsatte altså vil være tilfældet for Christian Eriksen.

Danskeren blev hentet til De Røde Djævle i sommeren 2022, hvor han skrev under på en treårig aftale, der altså udløber næste sommer.

Det er blevet til mere end 80 optrædener for klubben med syv mål til følge. Overordnet set har det været noget et blandet ophold i Manchester, der har budt på triumf i FA Cuppen, men også den laveste ligaplacering i klubbens Premier League-historie.

LÆS OGSÅ: Amorim tager disse seks med sig til Manchester United

Ifølge mediet Give Me Sport er det usandsynligt, at Eriksen forlader klubben til januar, så han får hele denne sæson med.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce