Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dyrt flop nægter at forlade Manchester United

Af Emil Plovgaard
14.11.2024 Kl. 20:54

Ruben Amorim er nu begyndt i sit job som cheftræner for Manchester United.

Og noget tyder på, at han allerede er stødt på en udfordring.

LÆS OGSÅ: – Manchester United frygter pointstraf

Den brasilianske kantspiller Antony ønsker nemlig ikke at forlade klubben inden for den nærmeste fremtid, rapporterer den brasilianske journalist Jorge Nicola.

Dermed afviser han al også snak om, at Antony skulle blive involveret i en byttehandel, der sender 19-årige Lorran fra Flamengo den anden vej.

I stedet håber Antony på, at han kan få flere minutter i benene under Amorim, end han var vant til under den nu forhenværende manager, Erik ten Hag.

Antony blev hentet til United fra Ajax for omtrent 763 millioner kroner i 2022, men siden da er det blot blevet til 12 mål og fem oplæg i 87 kampe.

Ifølge fodboldmagasinet GOAL var De Røde Djævle klar til at skille sig af med 24-årige Antony på en lejeaftale til januar, men det ønsker han ikke selv.

Antony, der har kontrakt med klubben fra Old Trafford frem til 2027, hentydede tidligere på sæsonen til, at han ser sig selv have en fremtid i klubben.

– Jeg er helt sikkert nødt til at blive involveret i flere målbidrag og at score mål. Det er noget, jeg kræver af mig selv. Vær helt sikker på, at I vil høre navnet Antony i forbindelse med mål og oplæg, lød det fra Antony.

LÆS OGSÅ: Van Nistelrooy bryder tavsheden efter United-fyring

Amorims første kamp i spidsen for Manchester United er på udebane mod Ipswich den 24. november, og her håber Antony på minutter i benene.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce