Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kritik af Amorim: Har begået sin første fejl hos Manchester United

Af Emil Plovgaard
14.11.2024 Kl. 21:08

Ruben Amorim ankom tidligere på ugen til Manchester United.

Her skal han forsøge at løfte holdet ud af den ruin, som Erik ten Hag efterlod klubben i.

LÆS OGSÅ: Van Nistelrooy bryder tavsheden efter United-fyring

Men selvom han først lige er begyndt i stillingen, har den 39-årige portugiser allerede begået en fejl.

Sådan lyder det fra den tidligere angriber i klubben, Louis Saha.

Saha er af den overbevisning, at Ruud van Nistelrooy ikke burde have fået sparket tidligere på ugen. Men Amorim foretrækker at arbejde med sin egen trænerstab, og derfor er der ikke plads til hollænderen.

Dermed blev det til et hurtigt farvel til van Nistelrooy, der tilsluttede sig De Røde Djævle i sommer.

– At lade Ruud van Nistelrooy forlade klubben vil blive Amorims første fejl. Amorim vil mangle en, der har en forståelse af klubben og mangle den information af, hvad der har ændret sig i de seneste fire kampe. Den information er væsentlig i at drive klubben fremad, nu hvor spillerne føler sig godt tilpas igen.

– Det har været en stor skam for van Nistelrooy at forlade klubben, og jeg forstår, at en ny cheftræner ønsker at bringe sin egen stab ind, men at have ham med ombord, ville have hjulpet med at få de bedste ud af spillerne, lyder det fra Saha i et interview med BoyleSports.

Den tidligere Sporting-boss kommer under hårdt arbejde på Carrington-anlægget den næste halvanden uges tid.

LÆS OGSÅ: – Manchester United frygter pointstraf

Manchester Uniteds næste kamp efter landsholdstermin er mod Ipswich på Portman Road den 24. november.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce