Afsløring: Disse fire klubber jagter Alexander-Arnold
Liverpool har fået en spektakulær begyndelse på denne sæson.
Arne Slots mandskab ligner allerede reelle titeludfordrere, da klubben har fem point ned til nærmeste forfølger i Premier League.
LÆS OGSÅ: Vild transferjagt: Liverpool vil snuppe La Liga-stjerne
Klubben er ligeledes ene til at vinde samtlige Champions League-kampe i denne sæson.
Kigger man et år frem, er alt dog ikke nødvendigvis rosenrødt for Slot og kompagni. Blandt andre har Trent Alexander-Arnold kontraktudløb.
Det samme har Mohamed Salah og Virgil van Dijk, og i øjeblikket er der forhandlinger i gang med alle tre om forlængelser.
Liverpool har for nylig præsenteret Alexander-Arnold for et kontraktudspil, skriver TBR Football. Et kontraktudspil, der vil gøre ham til den bedst betalte englænder i Premier League.
Interessen udefra kan dog betyde, at Liverpools forsøg på at holde sin viceanfører kan køre af sporet. Real Madrid, FC Barcelona, Bayern München og Paris Saint-Germain viser alle interesse.
Selvom den 26-årige back for tiden er ude med en baglårsskade, ventes det, at han kan vende tilbage umiddelbart efter landsholdspausen.
Alexander-Arnold har haft et mindre formdyk i denne sæson, men han har dog været instrumental på Liverpool-mandskabet de seneste fem år.
LÆS OGSÅ: City i krise: Guardiola kræver Liverpool-emne til januar
Liverpool skal møde Southampton på udebane efter denne landsholdstermin.