Oddset styrtdykker: Nyt job til van Nistelrooy?
Da Manchester United skilte sig af med Erik ten Hag, blev Ruud van Nistelrooy udpeget som den midlertidige afløser.
Mandag blev det dog bekræftet, at hollænderen også ville forlade Old Trafford som følge af Ruben Amorims ankomst.
LÆS OGSÅ: Manchester United føler sig sikre på januarsigning
– Manchester United kan bekræfte, at Ruud van Nistelrooy har forladt klubben. Ruud vendte tilbage til os i sommer, og han har stået i spidsen for holdet i de seneste fire kampe som midlertidig cheftræner.
– Ruud er, og vil altid være, en Manchester United-legende, skrev klubben tidligere på ugen.
Men nu kan der være positivt nyt i retning af van Nistelrooy. Ifølge Sky Bet er der nu odds 4 på, at van Nistelrooy bliver ny manager i Championship-klubben Coventry.
Tidligere har oddset ligget på odds 41, skriver Sportbible, så det er noget af et fald.
Foruden van Nistelrooy, er navne som Frank Lampard, Lee Carsley, Matt Bloomfield og Robbie Keane også sat i forbindelse med det ledige sæde.
Sædet er blevet ledigt, efter at klubben har skilt sig af med Mark Robins.
– Coventry har truffet den svære beslutning at ophæve kontrakten med manager Mark Robins med øjeblikkelig virkning.
– Siden 2017 har Mark stået i spidsen for genopbygningen af Coventry fra afgrunden i League Two til en hårsbredde væk fra Premier League og endnu en FA Cup-finale, mens man nu har spillet i The Championship i fem sæsoner.
LÆS OGSÅ: 1 milliard: Amorim jagter Premier League-duo
– Klubben er meget bevidst om, at dette er et svært øjeblik ovenpå syv succesfulde år ved roret, og klubben tager ikke let på denne beslutning. Vi ønsker Mark alt det bedste for fremtiden, skrev Coventry om Robins’ afsked.