- Danmark en fingerspids fra point
Det danske landshold var ikke langt fra at få point mod de spanske europamestre.
Sådan lød det umiddelbare reaktion fra Kasper Schmeichel, da han gav et interview til TV 2 efter kampen.
Læs også: Karakterer – danskere dumper på stribe
– En fingerspids. Deres målmand har en fantastisk redning til sidst, lød det fra Schmeichel.
Det var Arsenals spanske målmand David Raya, som akkurat fik fingrene på en afslutning til sidst i kampen.
Forinden havde Gustav Isaksen reduceret den spanske føring til 2-1, og i de sidste minutter var det Danmark, der pressede på.
I sidste ende var det dog Spanien, som kunne gå fra kampen med tre point og dermed sikre sig gruppesejren.
Danmark skal nu undgå at tabe den sidste Nations League-kamp mod Serbien på mandag.
Hvis Danmark som minimum får ét point, løber det danske landshold med andenpladsen i puljen.
Andenpladsen er ensbetydende med avancement til kvartfinalerne i Nations League. Derudover sikrer det også en plads i øverste seedningslag til VM-kvalifikationen.