Rodri vender tilbage i weekenden
I weekenden vender Rodri tilbage til Etihad Stadium for første gang i to måneder.
Manchester City har annonceret, at den spanske fodboldspiller til lørdagens Premier League-kamp mod Tottenham vil være til stede.
Her vil han blive hyldet på grønsværen sammen med Ballon d’Or-trofæet, som han vandt i sidste måned.
Præsentationen vil finde sted 18.15 – og dermed et kvarter før kampstart mod Tottenham. Klubben opfordrer derfor sine fans til at komme senest fem minutter før.
Rodri pådrog sig en korsbåndsskade i en hjemmekamp mod Arsenal den 22. september. Den efterfølgende tid har han tilbragt i Spanien, hvor han har indledt sin genoptræning.
Læs også: Amorim har vilde planer for Chido Obi-Martin
Manchester City fejrer samtidig også, at spanieren er den første af klubbens spillere, der vinder Ballon d’Or. Det bliver markeret således, at alle fans kan få gratis Rodri-tryk på deres trøje.
Midtbanespilleren ventes ikke at kunne spille igen i denne sæson.