Medie: Storklub overvejer Ruud van Nistelrooy
Ruud van Nistelrooys periode i Manchester Uniteds trænerstab blev kort.
I begyndelsen af juli blev han præsenteret som Erik ten Hags nye assistenttræner, men den 11. november forlod han klubben igen.
I mellemtiden nåede han at stå i spidsen for De Røde Djævle i fire kampe. Her var han midlertidig cheftræner efter Erik ten Hags fyring.
Læs også: Mølby om Højlund: – Han skal være bedre teknisk
Men mens den nye mand i spidsen for Manchester United hedder Rúben Amorim, er Ruud van Nistelrooy uden arbejde.
I hvert fald lidt endnu.
For en stor, traditionsrig tysk klub lurer angiveligt på at få hollænderen til at overtage den ledige cheftrænerpost i deres klub.
Det er HSV, der ifølge Sky Sports overvejer at bringe Ruud van Nistelrooy ind som cheftræner. HSV tumler rundt i disse år rundt i 2. Bundesliga, hvor de er nummer otte i rækken efter 13 spillerunder.
Senest spillede de 2-2 med en anden stor klub, der frister en tilværelse i den næstbedste tyske række, nemlig Schalke 04.
Ifølge Sky Sports er Ruud van Nistelrooy også på radaren i Leicester, der søndag fyrede Steve Cooper.
Leicesters trænerfyring betyder, at Mads Hermansen, Jannik Vestergaard og Victor Kristiansen alle skal have ny træner.