Dramaet er slut: Liverpool-stjerne har skrevet under
Det er en meget interessant sæson, Liverpool har gang i.
Under klubbens nuværende cheftræner, Arne Slot, som blev ansat i sommer, har man – med undtagelse af en enkelt svipser mod Nottingham Forest – blot sejret og sejret.
LÆS OGSÅ: Hjulmand i centrum: Premier League-gigant føler sig sikker på signing
Det samme var således tilfældet i forbindelse med onsdagens Champions League-kamp på Anfield, hvor The Reds besejrede Real Madrid med 2-0 efter mål af Alexis MacAllister og Cody Gakpo.
Samtidig er der store spekulationer uden for banen, hvor stjerner som Mohamed Salah, Trent Alexander-Arnold og Virgil van Dijk alle har kontraktudløb ved sæsonens udgang.
Og nu er der godt nyt til tilhængerne af klubben fra den røde del af Beatlesbyen.
Virgil van Dijk ventes nemlig at blive hos Liverpool.
Det skriver Anfield Watch.
Hollænderens nuværende aftale udløber i juni, men nu har hollænderens agent overfor interesserede parter indikeret, at han er utilgængelig på markedet.
Liverpool har arbejdet hårdt i kulissen for at få anføreren til at skrive under på en forlængelse, og det er nu tilsyneladende lykkedes.
Artiklen fortsætter under billedet.
![](https://www.plbold.dk/wp-content/uploads/2024/11/20241127-205930-6-1920x1279web-1024x683.jpg)
Anfield Watch skriver, at indtrykket er, at Van Dijk meget vel allerede kan have sat sin signatur på en ny aftale, og derfor lader det nu til at være et spørgsmål om tid, før aftalen officielt kan offentliggøres.
Længe har det set ud til, at Van Dijk skulle være den mest medgørlige af spillerne fra den førnævnte trio.
Lønkravene er ikke så høje som hos Mohamed Salah, og han er uden tvivl fortsat en af verdens bedste midtstoppere.
LÆS OGSÅ: Fans af storklubber går sammen om protest
Han har uden videre kunnet indlemme sig under den nye tilværelse under landsmanden Arne Slot, hvor Liverpool har opnået store resultater.