Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transferjournalist: Christian Eriksen vender hjem til Danmark

Af Emil Plovgaard
28.11.2024 Kl. 16:20

Christian Eriksen kan meget snart vende tilbage til dansk fodbold.

Sådan lyder det nu fra den normalt velinformerede transferjournalist Gianluca di Marzio, som Tipsbladet har talt med.

LÆS OGSÅ: Sir Alex Ferguson udpeger sin værste United-nogensinde

– Ajax afhænger af deres træners idéer, for han (Francesco Farioli, red.) har fundet den rigtige løsning på midtbanen, i forhold til deres spillestil. Inden de fik deres nuværende cheftræner, var Ajax interesseret i ham (Eriksen, red.), men lige nu ville det give mening for ham at komme tilbage til Danmark og afslutte en fantastisk karriere, siger Di Marzio til mediet.

Ifølge Viaplay-ekspert Per Frimann er det oplagt, at den danske midtbanespiller skifter til F.C. København.

– Jeg kunne godt tænke mig, at FC København hentede Christian Eriksen. Det er nok dem, der har bedst mulighed for at gøre det, fortalte Frimann tidligere på måneden til Viaplay.

Christian Eriksen har kontraktudløb hos Manchester United ved sæsonens udgang, og han fortalte i forbindelse med landsholdsterminen tidligere på måneden, at han ikke havde hørt fra klubben.

– Jeg har ikke fokuseret på det endnu, og jeg har heller ikke hørt noget fra klubben. Der er en masse forskellige ting at se til lige nu. Så det handler bare om fodbold nu, og så må vi se, hvor vi står til januar og for den sags skyld til sommer, fortalte Eriksen til den fremmødte presse.

Christian Eriksen kom til Manchester United i 2022. Danskeren havde forinden repræsenteret Thomas Franks Brentford.

Fynboen har ikke spillet en professionel ligakamp i Danmark i sin karriere, men det kan ifølge Di Marzio ændre sig inden for den nærmeste fremtid.

Christian Eriksen var en del af OB’s akademi i perioden fra 2005 til 2008, inden han skiftede videre til Ajax.

Her slog han igennem på klubbens førstehold, inden han i sommeren 2013 blev solgt videre til Tottenham.

Her spillede han i syv år, inden han i 2020 skiftede til Inter Milan, men efter sit hjertestop i juni 2021 måtte han ikke længere spille i italiensk fodbold.

LÆS OGSÅ: Hjulmand i centrum: Premier League-gigant føler sig sikker på signing

Da han var klar til at spille fodbold igen, skrev han derfor under på en kontrakt med Premier League-klubben Brentford og blot få måneder senere på en fri transfer til Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce