Forventede startopstillinger: Liverpool – Manchester City
Søndag er der dømt storkamp i Premier League mellem Liverpool og Manchester City.
Nummer et og to i tabellen mødes på Anfield til et opgør, der har budt på nogle fantastiske kampe gennem de seneste år.
Nu er det første gang, at Arne Slot og Pep Guardiola står over for hinanden i Premier League. Og forud for opgøret har de to trænere forskellige udgangspunkter.
Liverpool er flyvende i denne sæson og har fået sin bedste sæsonstart nogensinde. Omvendt har Pep Guardiola gang i sin værste stime nogensinde. De seneste seks kampe har budt på fem nederlag og en pointdeling.
Derfor mener bookmakerne også, at The Reds er favoritter til kampen. Det er samtidig første gang i mere end syv år, at Manchester City ikke er favorit i en Premier League-kamp.
For hjemmeholdet kan der i alt være seks spillere, som ikke er kampklare. Hos Manchester City er det lidt mere usikkert, hvad antallet lyder det på.
Sikkert er det dog, at Guardiola må undvære blandt andre Rodri og Oscar Bobb. Til gengæld synes Rúben Dias at være klar igen.
Herunder kan du se vores bud på startopstillingerne.
Liverpool (4-3-3): Kelleher; Alexander-Arnold, Gomez, van Dijk, Robertson; Mac Allister, Gravenberch, Jones; Salah, Nuñez, Diaz
Læs også: Her er Salahs krav til Liverpool
Manchester City (4-3-3): Ederson; Walker, Akanji, Dias, Gvardiol; Silva, Kovacic, Gündogan; Foden, Haaland, Savinho
Der er kampstart klokken 17.00. Opgøret kan ses på See og Viaplay.