Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Arsenal tæt på stor aftale

Af Emil Plovgaard
29.11.2024 Kl. 16:52

Sportsdirektøren hos Arsenal, Edu Gaspar, afleverede i begyndelsen af måneden sin opsigelse, kunne Daily Mail afsløre.

Edu Gaspar har været i Arsenal siden 2019, hvor han startede som teknisk direktør i klubben.

LÆS OGSÅ: Derfor forlænger Alexander-Arnold med Liverpool

I 2022 blev han sportsdirektør, og den rolle har han haft lige siden.

Edu Gaspar har stået bag store Arsenal-transfers. Heriblandt Declan Rice og Martin Ødegaard, der også fremhæves af Daily Mail som nogle af de største.

Ifølge Daily Mail er det Edu Gaspars eget valg at stoppe i Arsenal.

Brasilianeren har tidligere repræsenteret Arsenal som spiller. Han nåede 79 kampe i perioden fra 2001 til 2005.

Men The Gunners er angiveligt tæt på at have en afløser på plads. Det fortæller den italienske transferjournalist Gianluca di Marzio.

Det lader til at blive Roberto Olabe, der forlader sin rolle hos Real Sociedad for at tilslutte sig Arsenal næste sommer.

– Det er allerede velkendt, at Roberto Olabe forlader Real Sociedad,og jeg har fået at vide, at han er i fremskredne forhandlinger med Arsenal om at afløse Edu, så jeg tror, han kan begynde en ny æra hos Arsenal, siger Di Marzio ifølge Football London.

Olabe stod blandt andet bag salget af Mikel Merino, der i sommer gennemførte en permanent transfer til The Gunners som en af klubbens største signings i dét transfervindue.

Herudover har han også sørget for at hente spillere som David Silva, Alexander Isak og sågar den nuværende Arsenal-anfører Martin Ødegaard til klubben tilbage i 2019, og han har derfor oparbejdet sig et godt omdømme.

LÆS OGSÅ: Medie: Han forlader med stor sandsynlighed Liverpool

Olabe er dog ikke den eneste, der er sat i forbindelse med den snart ledige stilling. Klubben overvejer angiveligt også Paris Saint-Germains Luis Campos, den østrigske landstrtæner Ralf Rangnick, Brentfords Phil Giles, Aston Villas Monchi og Leonardo, der pt. står uden klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce