Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool udspiller Manchester City

Af Morten Jørgensen
01.12.2024 Kl. 18:53

Liverpool var klasser bedre end Manchester City og tog en imponerende sejr på Anfield.

Cody Gakpo scorede kampens første mål, mens Mohamed Salah øgede til slutresultatet 2-0.

Fra første sekund satte The Reds sig på begivenhederne og pressede Pep Guardiolas mandskab helt i bund. Det ene angreb efter det andet bølgede ned mod Stefan Ortegas mål.

Tyskeren havde fået chancen i stedet for Ederson, og han fik en meget travl eftermiddag.

Ortega leverede en fint præstation, men han kunne dog ikke gøre noget ved Cody Gakpos scoring efter 11 minutter. Et fremragende opspil havnede for fødderne af hollænderen tæt under mål.

Gennem resten af første halvleg pressede Liverpool på, og især Virgil van Dijk burde have scoret på et hovedstød. Samtidig havde Manchester City absolut intet at byde ind.

De første afslutning fra udeholdet kom også først efter 39 minutter. Ikke siden 2010 var der gået så lang tid, inden Manchester City havde registreret en afslutning i en Premier League-kamp.

Lidt mindre aggressivt kom Liverpool ud til anden halvleg, men efter fem minutter fik Gakpo en stor chance, som Ortega reddede.

Fem minutter fik Mohamed Salah en friløber, som egypteren sparkede over mål. Det fik Guardiola til at reagere med to indskiftninger. Savinho og Jérémy Doku blev sendt på banen.

Efter pausen var Manchester City bedre med i kampen, men udeholdet spillede sig ikke frem til chancer. Til gengæld fik Liverpool straffespark med et kvarter tilbage.

Læs også: Amorim har gjort noget, ten Hag aldrig formåede

Mohamed Salah brændte i midtugen, men over for Ortega var han sikker med et spark til sin egen højre side.

Liverpool er nu på 34 point efter 13 spillerunder. Det er 11 point mere end Manchester City, som er på femtepladsen. The Reds er i point foran Arsenal og Chelsea.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce