375 millioner: Real Madrid vil hente United-stjerne
Real Madrid viser interesse for 25-årige Diogo Dalot fra Manchester United.
Det skriver det spanske medie Relevo.
LÆS OGSÅ: Derfor var Højlund bænket for Manchester United
Real Madrid har aktivt tænkt sig at styrke backpositionerne, og mens højreback-positionen efter planen fremover skal besiddes af Trent Alexander-Arnold, er der anderledes tvivl om venstre back.
Det skyldes, at Alphonso Davies for nylig har ændret sine planer og muligvis påtænker at forlænge sin kontrakt med FC Bayern München.
Som følge af dén udvikling kigger Real Madrid på Dalot, der har tiltrukket sig opmærksomhed fra den spanske hovedstad.
Det bliver dog ikke nemt at hente den portugisiske landsholdsspiller. Prisen fra Manchester United lyder på 50 millioner euro, svarende til 375 millioner kroner.
Allerede inden Erik ten Hags afsked med Manchester United, blev der fra Real Madrids side taget kontakt til Dalots repræsentanter, så klubben har altså arbejdet på en aftale ved slutningen af oktober.
Dalot skiftede til Manchester United som blot 19-årig for 164 millioner kroner, og han har siden etableret sig som en nøglespiller på førsteholdet.
Hans betydning for holdet synes kun at stige som følge af landsmanden Ruben Amorims ankomst som ny cheftræner for Manchester United.
Real Madrids prioritet er stadig at hente Alexander-Arnold, der kan blive opildnet til et skifte af sin gode ven, Jude Bellingham.
En potentiel handel med englænderen ville være noget billigere, hvad angår selve overgangssum, mens lønnen og sign-on-fee til gengæld må formodes at blive højere.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksens løn er et problem
Real Madrid ønsker dog at forstå Dalots situation og se, om der er grundlag for, at portugiseren kan skifte klub for første gang siden 2018.