Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salah rygtes til PSG: Nu er der afgørende nyt

Af Mikkel Wittorff Hollmann
03.12.2024 Kl. 06:15

Mohamed Salah er på alles læber for tiden.

Den formstærke egypter kan meget vel være fortid i Liverpool til sommer, når sæsonen slutter. For til den tid udløber den kontrakt, Salah lige nu har med klubben fra Anfield.

Dermed kræver det i sagens natur en kontraktforlængelse, hvis den målfarlige nummer 11 skal blive i Liverpool, men den ser ud til at trække ud.

Læs også: 1,8 milliarder: Salah tilbudt vanvidskontrakt

I stedet har 32-årige Salah for nyligt været rygtet til Paris Saint-Germain, der angiveligt skulle have interesse i at tilknytte Liverpools store stjerne. Det kunne franske L’Equipe fortælle mandag.

Men nu er der nyt.

For der har ikke været snakke mellem Paris Saint-Germain og Mohamed Salahs lejr. Det skriver Sky Sports.

Mediet kan fortælle, at Paris Saint-Germain ikke har rakt ud til Salahs bagland, og at egypteren i stedet forhandler med Liverpool om en forlængelse af den eksisterende kontrakt på Anfield.

Læs også: Chiesa-exit kan bane vejen for signing af Salah-afløser

Mohamed Salah kom til Liverpool i 2017 fra italienske Roma. Siden ankomsten til Anfield har han været en stor profil. Egypteren har også tidligere været forbi Basel, Chelsea og Fiorentina.

Liverpool skal i kamp igen i midtugen. Her venter Newcastle på St. James’ Park.

Holdet fra Anfield var også i bowlen, da der mandag aften blev trukket lod til FA Cuppens tredje runde.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce