Én trussel kan ødelægge alt for Liverpool, vurderer ekspert
Liverpool er flyvende i denne sæson, hvor klubben har direkte kurs mod klubbens første engelske mesterskab siden 2020.
I weekenden besejrede man de forsvarende mestre fra Manchester City med 2-0, og det betyder, at klubben har vundet 11 ud af 13 Premier League-kampe hidtil i denne sæson.
LÆS OGSÅ: Engelske storklubber vil snuppe transferfri stjerneangriber
Arne Slot kunne med andre ord ikke have ønsket en bedre start som Jürgen Klopps efterfølger, hvor klubben fra Anfield har ni point ned til Arsenal på andenpladsen og er 11 point foran Pep Guardiolas City, der er dumpet ned på femtepladsen efter fire Premier League-nederlag i træk.
Liverpool gør det også godt i Europa, hvor klubben vandt 2-0 over Real Madrid i Champions League i sidste uge, og det betyder, at klubben er øverst i ligafase-tabellen.
Det er svært at komme i tanke om, hvad der lige nu kan stoppe Liverpool fra at høste titler i denne sæson, men Arsenal-legenden Ian Wright kan dog alligevel komme på én ting.
Artiklen fortsætter efter billedet.
![](https://www.plbold.dk/wp-content/uploads/2024/12/20241201-164529-3-1920x1425web-1-1024x760.jpg)
– Det vil kun være skader til nøglespillere nu.
– Ikke engang målmanden, de har ikke engang deres primære målmand til rådighed, og når man tænker over den måde, Kelleher spiller på, så er det umuligt at tro, at Alisson ville kunne gøre det bedre.
– Man er nødt til at tænke, at det kan være det eneste (skader til nøglespillere, red.). Der har kun været én mindre en brøler, den mod Forest, men ellers har der ikke været noget, problemfrit.
LÆS OGSÅ: Nu udtaler PSG-præsident sig om Salah-rygter
– De har bragt sig i en position, hvor de skal jagtes nu, og de er nødt til at tabe tre eller fire kampe, men det kan jeg ikke se for mig, fortæller Wright til Kelly and Wrighty Show.