Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uniteds nederlag brød Amorims vilde stime

Af Mikkel Wittorff Hollmann
05.12.2024 Kl. 09:41

Ruben Amorims Manchester United måtte se sig slået, da de onsdag var på besøg hos Arsenal på Emirates Stadium.

Her vandt Mikel Artetas mandskab med 2-0.

Det blev dermed Rúben Amorims første nederlag i spidsen for De Røde Djævle, men det blev også hans første liganederlag i meget, meget lang tid.

For sidst Rúben Amorim tabte en ligakamp, var tilbage i december sidste år.

Her tabte Amorims Sporting-hold med 3-2 til Vitória Guimarães i den portugisiske liga. Dermed blev kampen på Emirates Stadium enden på en stime på vilde 34 ligakampe uden nederlag for den portugisiske manager.

I den periode har hans hold vundet 31 kampe, mens tre er endt uden vinder.

Det skriver statistikmediet OptaJoe på det sociale medie X.

Læs også: Hård kritik af Højlund efter Uniteds nedtur

Manchester United og Rúben Amorim skal i aktion igen i weekenden. Her får holdet besøg af Nottingham Forest, der kigger forbi Old Trafford.

Igen i næste uge er der to kampe på programmet for Manchester United, der først skal i aktion i Europa League, for senere på ugen at skulle i kamp i Premier League. Først skal holdet en tur til Tjekkiet, hvor Plzen venter, inden det gælder et lokalopgør imod Manchester City.

Her kan du se, hvordan Rúben Amorim reagerede på onsdagens nederlag.

Seneste nyt

Annonce

Annonce