Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel revser kendelse og United-spilleres reaktion

Af Christian Frese
05.12.2024 Kl. 11:40

Peter Schmeichel er ikke tilfreds med Samuel Barrott, men først og fremmest er det Manchester United-spillerne, som får kniven i forbindelse med Jurriën Timbers 1-0-scoring.

Før han headede bolden ind bag Andre Onana, havde hollænderen givet Rasmus Højlund et puf i ryggen, men det reagerede hverken danskeren eller nogen anden United-spiller på.

– Timber var klog. Jeg tror, at han gav Højlund et puf i ryggen, så det skabte lidt ekstra plads til ham, så han kunne flække den videre, og så gik den ind, siger Jaap Stam på Viaplay, før Schmeichel tager over.

– Jeg forstår det ikke. Du er advaret. Du ved præcis, hvad de vil gøre. Indlægget er fantastisk. Det lille skub i ryggen af Timber, det er et frispark. Ingen appellerede. Ingen sagde noget. De accepterede det bare. Det synes jeg er et problem. For mig viser det, at der er noget galt med spillernes mentalitet.

Både Staam, Schmeichel og den tidligere Arsenal-spiller Fredrik Ljungberg er enige om, at deres hold ville have reageret voldsomt mod dommeren i et lignende tilfælde. Schmeichel mener sågar, at dagens Arsenal ville have gjort det samme, hvis det var sket imod dem.

– Min protest her er manglen på irritation fra United-spillerne. De accepterede det bare. Det finder jeg meget svært at acceptere.

Hør Stams, Schmeichels og Ljungbergs kommentarer i videoen over artiklen, hvor svenskeren også kommer med sin mening om, hvorvidt de mange screeninger i forbindelse med dødbolde har taget overhånd. Og så bliver Uniteds opdækning ved 2-0-målet gennemgået.

Læs også: Vild Amorim-stime er slut

Seneste nyt

Annonce
Annonce