Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort navn på vej til Old Trafford? United jagter Tottenham-stjerne

Af Emil Plovgaard
05.12.2024 Kl. 13:08

Manchester United har tidligere fået kritik for at hente spillere, der har været i slutningen af deres karrierer.

Zlatan Ibrahimovic var eksempelvis 35 år, da han skrev under på en kontrakt med United, og han blev i klubben i 12 måneder, inden han rykkede videre til LA Galaxy.

LÆS OGSÅ: “De er skrald”: Roy Keane langer ud efter United-stjerne

Nogenlunde samme ophold havde Edinson Cavani i klubben. Han skrev under som 33-årig og skiftede efter et år til Valencia.

Mere kendt er det nok, at 36-årige Cristiano Ronaldo ankom fra Juventus i 2021, inden Erik ten Hag besluttede sig for at kortslutte hans ophold 15 måneder senere.

Det kan dog være, at United endnu engang genbesøger formlen.

Således forlyder det fra Give Me Sport, at 32-årige Heung-min Son fra Tottenham er på blokken hos Manchester United.

Den sydkoreanske offensivspiller har kontraktudløb næste sommer. Spurs har dog en option, der gør, at de kan forlænge kontrakten til 2026, hvis parterne ikke kan nå til enighed om en forlængelse.

32-årige Son er blevet tildelt anførerhvervet under Ange Postecoglous ledelse, og i denne sæson har han været direkte involveret i syv scoringer.

LÆS OGSÅ: Schmeichel revser kendelse og United-spilleres reaktion

Det er dog ikke den eneste spiller, United er ude efter. 17-årige Geovany Quenda fra Sporting CP er på radaren, og han kan blive en stor rival til Amad Diallo, der ellers har gjort det godt i de første få uger under Ruben Amorims ledelse.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce