BREAKING: Pep Guardiola annoncerer stor beslutning
Pep Guardiola har sat ord på sine fremtidsplaner, der i den grad vækker opsigt.
Manchester Citys mangeårige manager forlængede i november sin kontrakt. Den løber nu frem til sommeren 2026. Derudover er der en option på yderligere et år.
Han vil derfor komme til at have stået i spidsen for den engelske storklub i mindst ti år.
Hvad skal der ske efter Manchester City?
Det er et spørgsmål, som Pep Guardiola har fået i et interview med Dani Garcia. Det er blevet udgivet på spanierens YouTube-kanal Desmontadito.
Her fortæller Guardiola ærligt om sine planer for fremtiden, der ikke involverer flere jobs som klubtræner.
– Jeg kommer ikke til at træne et andet hold. Jeg snakker ikke om den langsigtede fremtid, men jeg forlader ikke Manchester City og tager til et andet land for at gøre det samme som nu, siger han.
– Det vil jeg ikke have energi til at gøre. Jeg er her stadig og gør det i dag. Men tanken om at starte et nyt sted med processen omkring træning og så videre. Nej, nej, nej. Måske et landshold, men det er anderledes.
Tidligere er spanieren sat kraftigt i forbindelse med jobbet som landstræner for Brasilien. Det kan nu måske ende med at komme på tale efter VM-slutrunden i 2026.
– Jeg burde stoppe som de chefer, der tager til andre lande og stopper. Derefter ser de, hvad de har gjort godt, og hvad de kunne gøre bedre. Når man har travlt hele dagen og dag efter dag, har man ikke tid til det.
– Jeg tror, det ville være godt for mig at stoppe.
Læs også: Gigantisk gevinst for Manchester City og Chelsea
I løbet af sin lange trænerkarriere har Guardiola kun holdt pause to gange. Han holdt et års pause efter sit job i Barcelona. Det samme gjorde han, da han forlod Bayern München.