Transferbombe: Vlahovic på vej til Premier League?
Manchester United kan være på vej til at hente en af de mest profilerede angribere i europæisk fodbold i øjeblikket.
Der er tale om Dusan Vlahovic, der i januar 2022 skrev under på en fire og et halvt år lang kontrakt med Juventus.
LÆS OGSÅ: – Liverpool bryder sine egne regler
Selvom han indtil videre har gjort det godt i Italien, kan han inden længe blive tvunget ud af Den Gamle Dame.
Ifølge TBR Football er United fortsat interesseret i Vlahovic, hvor det forlyder, at Juventus har planer om at sælge den bedst betalte spiller i hele Serie A, hvis ikke han forlænger sin kontrakt inden da.
Også Arsenal og Chelsea jagter det serbiske ‘monster’. Arsenal har haft problemer med at finde vej til nettet i denne sæson uden en naturlig angriber på holdkortet, mens Chelsea har brug for mere konkurrence til Nicolas Jackson på positionen.
The Gunners lurer dog også på andre angrebsstjerner, såsom Alexander Isak, Viktor Gyökeres og Benjamin Sesko.
United menes selv at være på udkig efter en ny angriber som følge af, at hverken Rasmus Højlund eller Joshua Zirkzee kan finde frem til nettet på en regelmæssig basis på Old Trafford.
Juventus var oprindeligt sikre på, at Vlahovic ville forlænge sin kontrakt, men forhandlingerne er siden gået i stå, og da hans nuværende kontrakt udløber i 2026, pønser klubben på et snarligt salg, hvis situationen ikke ændrer sig inden da.
LÆS OGSÅ: Officielt: Brighton har første januarsigning på plads
Vlahovic har scoret 83 mål i 186 Serie A-kampe – næsten et mål hver anden kamp – og derfor har han bevist sig noget mere i Italiens bedste række, end både Højlund og Zirkzee i sin tid gjorde det.