Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wow: Dani Olmo kan forlade Barcelona kvit og frit

Af Emil Plovgaard
10.12.2024 Kl. 22:52

FC Barcelona lykkedes ikke med at hente EM-helten Nico Williams i sommerens transfervindue. I stedet blev fokus rettet mod Dani Olmo, som man lykkedes med at hente i en stor handel.

RB Leipzig modtog således 410 millioner kroner med det samme, mens yderligere 52 millioner kroner kan tilfalde klubben i form af bonusser.

LÆS OGSÅ: Amorim rasende på ‘hjernedød’ United-stjerne

I sommer lød det, at Dani Olmo havde skrevet under på en seksårig aftale, som derfor ville strække sig til 2030.

Men den store spanske sportsavis Mundo Deportivo kan nu berette, at Olmo kun er blevet registreret for denne sæson.

26-årige Dani Olmo gik glip af sæsonens første kampe som følge af, at klubben ikke kunne registrere ham på grund af de strenge regler i La Liga. Men da danske Andreas Christensen pådrog sig en langtidsskade, blev Olmo med øjeblikkelig virkning tilføjet til truppen.

Avisen beretter også om en anden klausul, der tillader, at La Blaugrana registrerer ham for de første seks måneder, men hvis Dani Olmo ikke bliver registreret i anden halvdel af sæsonen, kan han forlade klubben på en fri transfer.

FC Barcelona er dog af den overbevisning, at de er i stand til at registrere spilleren i det nye år. De har en ny aftale med Nike på bordet, og de planlægger også at hente yderligere kommercielle indtægter.

LÆS OGSÅ: Liverpool vil hente Real-stjerne i byttehandel

Hansi Flicks mandskab vender tilbage i aktion onsdag aften, hvor det gælder en kamp mod Borussia Dortmund i Champions League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce