Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højlund sviner modstander i nyt opslag

Af Emil Plovgaard
15.12.2024 Kl. 20:24
Køb 40 Fantastiske Fortællinger

Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.

Danske Rasmus Højlund var involveret i et sammenstød med Manchester Citys Kyle Walker.

Kort efter Citys scoring til 1-0 drog den danske United-angriber hen mod Walker, hvor der her udspillede sig en episode.

LÆS OGSÅ: Vraget: Nu bryder Marcus Rashford tavsheden

Kyle Walker og Rasmus Højlund stod hoved til hoved med hverandre, og kort herefter faldt førstnævnte til jorden, uden ellers at være blevet ramt.

Begge parter fik et gult kort for episoden, og nu har Højlund så indirekte omtalt episoden i et opslag på sin Instagram-profil.

– Manchester er rød.

– Violer er blå.

– Sikke en fremragende præstation.

– Men Oscar-prisen går til…, skriver Højlund på sin Instagram-profil søndag aften.

De to Manchester United-legender Roy Keane og Gary Neville var imidlertid ikke i tvivl om, at Kyle Walker skulle have haft rødt i forbindelse med optrinnet.

Adspurgt, om situationen skulle have resulteret i et rødt kort, lød svaret således fra Roy Keane.

– Ja, til Walker.

– Det her kommer til at ske, en smule skærmydsler.

– Selvfølgelig er det en forseelse, et frispark. Højlund kommer over, men Walker, han må være pinlig berørt over sig selv. Jeg kender ikke gutten, og jeg er flov på hans vegne, siger Keane.

Den tidligere City-forsvarer Micah Richards kom dog Walker til undsætning og forsikrede om, at han er bedre end dette normalt.

– Jeg er ikke så sikker, lød responsen til forsvaret dog fra Keane ifølge The Independent.

Sky Sports-ekspert Gary Neville har også kaldt Walkers opførsel for pinlig.

Han drog desuden paralleller til den tidligere City-spiller Steve McManaman, der gjorde noget lignende i forbindelse med FA Cup-finalen tilbage i 2004.

– Jeg gjorde det i et derby mod McManaman for mange år siden, og jeg blev udvist på grund af det. Det handler om, hvorvidt han rykker hovedet frem.

LÆS OGSÅ: Den første siden Sir Alex: Amorim i vild bedrift

– Walker skubbede til ham. Jeg er ikke sikker, nej. Det er dårligt fra Walker, den indledende kontakt går han ikke ned på. Han vil være en smule flov over sig, når han kigger tilbage på dette, siger Neville til Sky Sports ifølge Daily Mail.

Du kan se episoden i videoen øverst i artiklen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce