Vildt: Vinicius Junior var ved at give op - nu er han verdens bedste
Verdens bedste fodboldspiller blev i går kåret til FIFA Best-ceremonien i Doha, hvor det som bekendt blev brasilianske Vinicius Junior, der løb med titlen.
Nu fortæller Real Madrid-stjernen i sin takketale på Instagram, at han igennem karrieren er blevet nedgjort utallige gange.
Han skriver blandt andet, at han har oplevet mange op- og nedture igennem karrieren. Det har betydet, at han har været ved at give op undervejs, men han gav ikke op. Derfor kan han i dag glæde sig over titlen, som verdens bedste fodboldspiller.
LÆS OGSÅ: Smed stor bombe: Her er fem alternativer for Rashford
– Tiden til at sige: ‘Ja, jeg er verdens bedste spiller, og jeg har kæmpet meget for det’. Igennem min karriere har mange forsøgt at nedgøre mig (..). Men ingen skal bestemme over mig eller hvordan jeg skal opføre mig. I min tid i Brasilien var en af klubberne ligeglade med mig, hvilket var ved at få mig til at miste modet.
– Når jeg i dag har vundet, er det for mig selv og vigtigst af alt for min familie. Jeg har heldigvis også modtaget en stor støtte i karrieren. Det gælder i Flamengo, Real Madrid, på landsholdet og fra alle de mange medspillere, jeg har haft i karrieren, fortæller Vinicius Junior blandt andet.
Du kan se Vinicius Juniors opslag fra Instagram herunder, mens listen over de 11 bedste spiller til FIFA Best-ceremonien er her.
På andenpladsen finder vi Manchester Citys Rodri, mens Jude Bellingham nappede tredjepladsen i konkurrencen. Vinicius Junior vandt desuden Champions League og La Liga i den forgangne sæson, hvor det i alt blev til 24 mål på tværs af samtlige turneringer.