Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Manchester United snart': Premier League-stjerne teaser for transfer

Af Emil Plovgaard
18.12.2024 Kl. 17:28

Det har været en turbulent sæson for Manchester United indtil videre.

Tidligt i sæsonen havde man gevaldige problemer under Erik ten Hags ledelse.

LÆS OGSÅ: Rashford til Tottenham? Nu svarer Postecoglou

Hollænderen blev fyret i oktober efter et 1-2-nederlag til West Ham.

Portugisiske Ruben Amorim er siden blevet udstyret med opgaven om at vende lykken for klubben, efter at han havde imponeret hos Sporting CP.

Søndag fik Amorim sin hidtil største sejr i sin relativt korte United-karriere, da det lykkedes at besejre lokalrivalerne fra Manchester City med 2-1 på udebane.

Forud for transfervinduet, der begynder i næste måned, håber Amorim, at han kan bringe nogle af sine egne spillere med sig til Old Trafford og dermed sætte sit præg på truppen.

Klubben er blevet sat i forbindelse med den 25-årige Wolves-stjerne Matheus Cunha, som Tottenham efter sigende også har et godt øje til.

Som følge af de seneste forlydender, har Cunha nu fået store dele af United-fanbasen til at smelte sammen, da han har syntes godt om en kommentar på et nyligt Instagram-opslag.

Kommentaren lød som følger:

Manchester United snart.

Den tidligere City-forsvarer Micah Richards har tidligere talt i rosende vendinger om Cunha.

– Hans fodbold-IQ er helt sensationel. Han er den, som kan låse dørene op. Han finder disse små lommer af rum og træffer de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Rashford foretrækker dette skifte

– Han scanner altid, hvor han skal være, og han spiller altid den rette aflevering. Han er nøglen til, hvad Wolves gerne vil. Han er den bedste til alt. Uden for bolden kunne han godt gøre en smule mere – men på bolden er han helt sikkert den, der trækker læsset på dette hold, har Richards sagt.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce