Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Postecoglou med opsigtsvækkende kommentar

Af Mikkel Wittorff Hollmann
19.12.2024 Kl. 08:36

Ange Postecoglou og Tottenham skal i aktion torsdag aften, når Manchester United kommer en tur til London.

Her skal Spurs forsøge at avancere til Carabao Cuppens semifinale.

Den kamp går de formentlig ind til med en hel del selvtillid. For da de senest var i kamp. søndag aften i Southampton, vandt de med hele 5-0 i en kamp, hvor alle fem mål blev scoret i første halvleg.

Kampen fik den konsekvens, at Southampton umiddelbart efter slutfløjt valgte at fyre deres manager Russell Martin. Klubben er derfor nu på jagt efter en ny manager.

Forud for torsdagens kamp blev Postecoglou derfor forholdt Russell Martins fyring – og her kom australieren med en noget opsigtsvækkende kommentar. For han mener, at jobbet som fodboldtræner er det hårdeste, der findes.

– Det her er det hårdeste job i alle aspekter af livet. Du kan nævne politik, men det her er hårdere end noget andet job.

– Ansættelsen og levetiden i denne rolle betyder nu, at du går ind til det og meget få kommer ud igen uden nogle ar, siger Ange Postecoglou ifølge BBC Sport.

Læs også: Overraskende udvikling: Droppes af Liverpool

Efter torsdagens kamp i Carabao Cuppen, skal Tottenham i aktion igen i weekenden. Her er det Premier League, der er på plakaten, når Liverpool, rækkens klare førerhold, gæster Tottenham Hotspur Stadium.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce