Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

717 millioner: Rigmand investerer massivt i Manchester United

Af Alexander Walther Petersen
19.12.2024 Kl. 13:51

Manchester United kan se frem til noget af en kapitalindsprøjtning.

Nærmere defineret 717 millioner kroner. Det meddeler BBC Sport-journalisten Simon Stone på X.

Det er torsdag blevet bekræftet, at Sir Jim Ratcliffe har foretaget en massiv investering i Manchester United, hvor han er medejer og står for den sportslige del.

Herunder kan du læse dokumentet sort på hvidt om overførslen, der altså nu er på vej til INEOS Sport.

Ratcliffe har inden den seneste investering pumpet omkring 1,4 milliarder kroner ind i klubben gennem sine aktieopkøb. Det beløb overstiger altså nu 2 milliarder kroner.

Den karismatiske medejer, Sir Jim Ratcliffe, har officielt været medejer af Manchester United siden 20. februar i år. Her gennemførte han sit køb af 27,7 procent af aktierne.

LÆS OGSÅ: Marcus Rashford i chokskifte?

Dengang sagde Storbritanniens rigeste mand:

– Det er en store ære at blive medejer af Manchester United og betyder et stort ansvar.

– Det er kun begyndelsen af vores rejse med at tage Manchester United tilbage til toppen af England, Europa og hele verden med verdensklassefaciliteter for vores fans. Arbejdet med at opnå disse mål vil accelerere fra i dag, lød det.

Nu tyder det for alvor på, at medejeren gør alvor at sine ord ved at investere 717 millioner kroner ekstra i The Red Devils.

LÆS OGSÅ: Helt vildt: United-dansker trækker igen store overskrifter

Inden den aftale kom i hus, var han interesseret i en anden Premier League-klub, nemlig Chelsea.

Da Roman Abramovich var i gang med at sælge Chelsea tilbage i foråret 2022, var Ratcliffe klar til at byde svimlende 4,25 milliarder pund, men det blev dog afvist. Derfor endte amerikanske Todd Boehly som bekendt i stedet med at overtage The Blues.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce