Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

450 millioner: Arsenal henter spansk stjerne i 2025

Af Emil Plovgaard
19.12.2024 Kl. 18:47

Inden Arsenal onsdag aften mødte Crystal Palace i Carabao Cuppen, havde Gabriel Jesus blot scoret et enkelt mål i denne sæson.

Det blev der lavet om på i kampen mod The Eagles, hvor han scorede hattrick, så The Gunners avancerede sikkert til semifinalerne i turneringen.

LÆS OGSÅ: – Stjerne forlader Liverpool

Den præstation får Gabriel Jesus i høj grad ros for på bagkant. Ja, faktisk hyldes han af mediet Goal, der giver ham bedømmelsen 10 for indsatsen. Det er den højeste karakter, man overhovedet kan få på den skala.

– Arsenals helt i aften. Lignede simpelthen en komplet anden spiller efter sit første mål, skriver Goal blandt andet.

Også Football London roser Gabriel Jesus på indsatsen.

– Sikke en forskel, et mål gør! I første halvleg så det ud til, at vi var vidner til den stille afslutning på hans Arsenal-karriere. I anden halvleg levede han op til sit navn igen. To fremrangede afslutninger og en berøring af fortjent held ved det andet mål, der lignede en tæt offside, skriver Football London.

Samtidig blev der indgydet håb hos Mikel Arteta om, at hans offensive muligheder er gode nok, idet klubben jagter sin første Premier League-titel i 21 år. Der er brug for alle mand på dæk, hvis missionen skal lykkes.

Generelt set har der dog været bekymringer over klubbens offensive slutprodukt i indeværende sæson, hvorfor klubben angiveligt har tænkt at forstærke sig på den front.

Arsenal har angiveligt været i kontakt med Barcelona-stjernen Raphinha, mens der også går meldinger om, at Juventus-stjernen Dusan Vlahovic skulle være af interesse for klubben fra det nordlige London.

Men det lader til, at Arsenal er markant tættere på en anden signing.

Arsenal har rettet blikket mod offensivspilleren fra Las Palmas, Alberto Moleiro, som et potentielt alternativ til norske Martin Ødegaard.

Og klubben har angiveligt taget et stort skridt i retning af at sikre sig spillerens signatur.

Således lyder det, at Moleiro har indgået en principaftale om at skifte til Arsenal på et tidspunkt i 2025, og at The Gunners nu ventes at betale hans frikøbsklausul på 450 millioner kroner.

Det skriver den spanske journalist Javier Parra Peña.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Han skifter til Chelsea næste sommer

21-årige Moleiro beskrives som en kreativ midtbanespiller, der har alsidigheden og overblikket til at passe perfekt ind på Artetas midtbane, og hans præstationer i La Liga på det seneste har tiltrukket sig stor opmærksomhed og interesse fra flere klubber i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce