Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dårligt nyt for Arne Slot

Af Mikkel Wittorff Hollmann
27.12.2024 Kl. 07:29

Arne Slot har haft stor succes siden ankomsten til Liverpool.

Den hollandske cheftræner har øjensynligt haft let ved implementere de ideer, han har ønsket, og det har foreløbigt ført til, at Liverpool må siges at være ret store favoritter til at vinde årets Premier League.

Men han har næppe gjort det alene.

Det må formodes, at Liverpools succes også skyldes de folk, Arne Slot har i sin stab.

Nu tyder noget dog på, at han kan være på vej til at skulle vinke farvel til en af dem. Ovenikøbet en af dem, der angiveligt har spillet en regulær nøglerolle i klubbens flotte resultater.

For Liverpools assistenttræner John Heitinga er på radaren i West Bromwich, der angiveligt ønsker at hente ham til klubben som ny cheftræner.

Det skriver Football Insider.

Mediet mener endda at vide, at John Heitinga lige nu er den førende kandidat i kampen om jobbet i West Bromwich.

Championship-klubben er på trænerjagt efter for kort tid siden at have sagt farvel til Carlos Corberan. Corberan er i stedet blevet cheftræner i kriseramte Valencia, der tumler rundt i bunden af La Liga.

Læs også: Liverpool kan dufte mesterskabet nu

Liverpool skal i aktion igen søndag. Her er det West Ham, der er modstanderen, når Arne Slots mandskab lægger vejen forbi London Stadium.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce