Opsigtsvækkende Amorim-melding: Vi skal bare overleve
Manchester United og Rúben Amorim måtte se et tungt nederlag i øjnene, da de torsdag besøgte Wolverhampton på Molineux.
I en kamp, hvor Bruno Fernandes så rødt undervejs, tabte holdet med 2-0.
Derfor var det naturligvis en skuffet Rúben Amorim, der kunne lade sig interviewe efter kampen.
Her erkendte den portugisiske manager, at det er en svær periode, klubben er i lige nu.
– I dette øjeblik skal vi bare overleve og vinde noget tid til at arbejde på holdet. Vi vidste det allerede.
– Jeg startede i det her job med holdet med en ny ide og uden noget tid til at træne og med en masse hårde kampe.
– Det er en lang rejse. Vi er nødt til at fortsætte med at kæmpe i de her dårlige perioder, vi har brug for tid til at arbejde.
– Vi er også nødt til at vinde kampe for at sælge ideen til spillerne. Hvis ikke, er det virkelig hårdt, siger Rúben Amorim ifølge The Guardian.
Læs også: Vild melding: Manchester United bør ophæve med ham
Den næste kamp, der venter for Manchester United, er et møde med Newcastle. De to hold mødes på Old Trafford, når Eddie Howes mandskab mandag lægger vejen forbi.
Den første kamp, der venter for Manchester United i det nye år er et møde med Liverpool på Anfield.