Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Historisk: United sætter ny negativ rekord i Premier League

Af Alexander Walther Petersen
27.12.2024 Kl. 12:50

Det kører ikke på skinner for Ruben Amorim og Manchester United, der er væltet helt ned på en 14. plads i Premier League. Mange indikationer peger derfor i retningen af at december bare ikke er De Røde Djævles favoritmåned.

LÆS OGSÅ: Wow: Paul Pogba tager de første skridt mod ny klub

Det skriver statistikmediet OptaJoe, der kan notere Manchester-klubben for endnu en dårlig statistik.

Manchester United har med nederlaget til Wolverhampton på Boxing Day noteret sig for endnu en negativ statistik, da de i går fik deres femte nederlag fordelt over alle turneringer i december måned.

LÆS OGSÅ: Puha, Amorim: Kun ét hold er dårligere

Stimen af nederlag fandt ligeledes sted sidste år i december, hvorfor Manchester United er det første Premier League-hold nogensinde til at have tabt fem på stribe i julemåneden to år i træk.

United har spillet otte kampe i december, hvor de har vundet over Manchester City, Plzen og Everton. Til gengæld har de tabt de sidste fem kampe, hvoraf de seneste to opgør er endt med et samlet nederlag på 0-5.

Efter nederlaget på Molineux Stadium i går, kom Ruben Amorim med en noget opsigtsvækkende besked.

– I dette øjeblik skal vi bare overleve og vinde noget tid til at arbejde på holdet. Vi vidste det allerede. Jeg startede i det her job med holdet med en ny ide. Uden noget tid til at træne og med en masse hårde kampe, siger Rúben Amorim ifølge The Guardian.

United har én kamp tilbage i 2024. Den finder sted på hjemmebanen Old Trafford, når formstærke Newcastle gæster Manchester på mandag. Kampen starter kl. 21.00 og kan følges på See og Viaplay.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce