Casemiro indgår aftale om United-exit
Casemiro er angiveligt nået til enighed med Manchester United om at forlade klubben i januars transfervindue.
Brasilianeren var fremragende i sin debutsæson på Old Trafford efter ankomsten fra Old Trafford i 2022.
LÆS OGSÅ: Her er den spiller, United behøver for at score
Tingene har dog ikke forløbet sig som håbet sidenhen, og han har flere gange bevist, at han ikke længere er i stand til at gøre sig i Premier League.
Brasilianeren er sjældent blevet benyttet under Rúben Amorims ledelse, men i mandagens kamp mod Newcastle startede han inde som følge af karantæner til Bruno Fernandes og Manuel Ugarte.
Det resulterede i en større katastrofe, hvor han blev overløbet på den central midtbane sammen med Christian Eriksen, der ikke havde evnerne eller tempoet til at hamle op med gæsternes spillere.
Der har været store forlydender om, at United skulle være klar til at sælge spilleren for at gøre plads i lønbudgettet, og nu har Casemiro angiveligt accepteret sin skæbne, lyder det nu fra brasiliansk presse.
Således kan UOL Esporte berette, at et skifte til Saudi-Arabien kan være på trapperne.
– Den saudiske selvbestemmelsesfond er fast besluttet på at gå videre med en signing af Casemiro i januars transfervindue.
– Interessen er ikke ny, men spillerens status hos Manchester United gør, at et skifte kan fremskyndes.
Som følge af den manglende spilletid på førsteholdet i øjeblikket, skulle han byde et skifte til Saudi-Arabien velkommen i begyndelsen af 2025.
– Der vil derfor ikke være nogen større forhindringer i forhold til hans afgang, skriver mediet videre.
Al-Nassr og Al-Hilal fremhæves som to af de klubber, der har størst mulighed for at hente brasilianeren i løbet af januar.
LÆS OGSÅ: Revser United-stjerne: – Han er blevet dårligere under Amorim
Skulle det blive et skifte til førstnævnte klub, vil han blive genforenet med Cristiano Ronaldo, med hvem han vandt mange trofæer i tiden hos Real Madrid.